
Sådan Vælger du den rigtige brudekjole til din kropstype
En af de første ting en kvinde tænker på når samtalen falder på bryllupper, er kjolen. Rigtigt mange kvinder, har lige siden de var børn drømt om hvordan deres brudekjole skulle se ud, med slør og langt slæb. Ligegyldigt om du er høj eller lav, rund eller slank, har en timeglasfigur, eller er mere pæreformet, så findes der en brudekjole, som vil få dig til at ligne en million på din bryllupsdag. Vi guider dig igennem de forskellige typer af brudekjoler, og hjælper dig med at vælge den helt rigtige.
Vælg en kjole der fremhæver det bedste ved dig
Vi har alle sider af os selv, som vi kan lide bedre end andre. Det kan være, at du har en flot barm, en god bagdel eller flotte lange ben. Hvorfor ikke vise det frem? Det kan du gøre med din brudekjole. Det gør du ved at kigge på din kropsform og bruge det som rettesnor for, hvilken model der vil klæde dig. Er du for eksempel formet som et timeglas, med stor barm, smal talje og brede hofter, vil en brudekjole der sidder tæt til din krop, gerne med et bånd i taljen, være flatterende. En v-formet halsudskæring på kjolen vil fremhæve din barm, og vil passe godt til din kropsbygning.
Har du en firkantet kropsform, har du ikke nogen nævneværdig talje, og har hverken brede skuldre eller brede hofter. Med en firkantet kropsform er det en fordel at bruge kjolen til at skabe illusionen om former. Det kan du gøre ved, at vælge en kjole med rynker, eller andre detaljer i taljen, og et design der fylder om hofter og barm.
Er du større på underkroppen end på overkroppen, så har du pæreform. Denne kropsform er karakteriseret ved en lille overkrop med smal talje, fyldige lår, en stor bagdel og brede hofter. Her er det en fordel at fokusere på overkroppen, blandt andet med en corsage uden stropper, og en glat og enkelt underdel på kjolen.
Æbleformede kvinder, har en stor barm og brede skuldre. De har måske en lille topmave, men brede hofter og lille bagdel. Her skal fokus være på hofter og bagdel. Det kan du gøre ved at vælge en kjole, der sidder tæt til overkroppen, og har en stor underdel. Kvinder med æbleform skal generelt undgå kjoler med alt for meget pynt, og bælter i taljen.
Bryllupstraditioner du ikke må glemme på din store dag
Der er mange traditioner forbundet med brylluppet. Det begynder allerede, når det nygifte brudepar forlader kirken, og det regner med ris over brudeparret. Risene er et symbol på frugtbarhed, og at gæsterne dermed håber, at der snart kommer småfolk til. Under middagen skal der kysses. Når gæsterne slår på glasset, skal brudeparret op på deres stole og kysse, og når der trampes i gulvet, må de en tur under bordet.
Brudevalsen er en af de helt store begivenheder på bryllupsdagen, og skal efter traditionen danses inden midnat. Brudevalsen danses, mens gæsterne danner en rundkreds og klapper i takt med musikken. Cirklen gøres mindre og mindre, indtil der ikke længere kan danses. Efter brudevalsen løftes gommen op, og tippen af hans strømper klippes af. Denne tradition har til formål at teste den unge bruds evner, da det ifølge traditionen forventes, at hun stopper strømperne. Det sidste der klippes, er brudesløret. Når det klippes, er bruden ikke længere en pige, men en kvinde. Ofte får gæsterne et stykke af sløret med hjem.
En sidste tradition er morgengaven, den gives dagen efter brylluppet som en kærlighedsgave og tak til din partner. Morgengaven stammer fra 1600-tallet, og var den gang ofte et lille stykke land, som skulle sikre bruden i tilfælde af, at hendes ægtemand en dag skulle dø. I dag er gaverne knap så praktiske, og består ofte af et ur. Mangler du inspiration, kan du finde smukke billige ure her.
Prinsessedrømmen der går i opfyldelse
Mange piger drømmer om at blive gift med prinsen, få det halve kongerige og at holde brylluppet på et slot. Vi kan jo ikke alle gifte os med en tronarving, og slotte er sjældent åbne for bryllupper. Men det behøver ikke at betyde, at prinsessedrømmen må opgives. På Sonnerupgaard er der massere at charme og royal stemning, som kan danne rammerne om drømmebrylluppet.