Guide til plus size shoppere

Guide til plus size shoppere

juni 6, 2018 0 Af Blogger

Plus size shopping behøver ikke være en kedelig affære, hvor du kun har et look at gå efter. Glem alt om at slæbe den samme farve med i prøverummet gang efter gang og følg i stedet vores korte guide til plus piger.

  1. Find den rette størrelse

Ja, det lyder da meget enkelt. Men er det nu også det? Mange større piger vælger nemlig at købe deres tøj alt for stort for at skjule deres former. Det er en skam, og så modvirker det direkte formålet, da de mange lag får personen til at virke større. Husk at du sagtens kan få tøj, der er behageligt, uden at du skal købe det i et nummer større. Hold derfor et ekstra øje på at skuldersømmen sider korrekt over dine skuldrer, og at trøjen sidder til over ryg og bryst.

  1. Kend din figur

Du bør altid være opmærksom på din kropsfigur. For uanset om du er en str. 40 eller 46, er der ingen faste regler for, hvad der klæder dig og hvad du kan vælge at gå i.

Det er altid moderne at sætte sit personlige præg på sin stil – også selvom man bruger en større størrelse end gennemsnittet. Det bliver bare noget nemmere, hvis du kender din figur. Her taler man traditionelt om to typer af større piger:

  • Æbleformen: Der er karakteriseret af at være rund om maven, men har slanke ben.
  • Pæreformen: Det er karakteriseret af brede hofter, en stor bag og med en overkrop, der synes en smule mindre.

Ved at kende din figur, gør du det let at fremhæve dine egne flotte træk, mens du kan vælge at lægge skjul på dem, du måske ikke er så glade for.

  1. Kombiner din garderobe med flot tilbehør

Du har garanteret allerede en basisgarderobe med plus size leggins og jeans samt overdele i gode størrelser. Det er der intet fordækt i, men sørg altid for at kombinere standardgarderoben med flot tilbehør. Gør brug af det bedste fra det enkle look og tilsæt så din helt egen hverdagsfest med smykker, tasker, sko, tørklæder og meget mere i friskt design.